En vigtig erkendelse er, at svartidsproblemer ikke løser sig af sig selv.
Måske forsvinder de midlertidigt, men når omstændighederne gentages vil svartidsproblemerne dukke op igen.
Det betyder, at der skal en eller flere ændringer til for at løse problemerne.
Udfordringen er at få identificeret, hvilke ændringer, der skal til.
Dette kan gribes an på flere måder – hvor nogle er mere hensigtmæssige end andre.
Når der opleves problemer med for lange svartider, kan det havde mange årsager og det kan synes uoverskueligt, hvor man skal tage fat (se evt. “Store organisationer” nedenfor).
Store organisationer
Et helt særligt problem viser sig, når ansvaret for driften af et system er fordelt over flere separate ansvarshavende – f.eks. for netværk, applikation, servere og storage.
Det er her en tilbagevendende oplevelse, at et forsøg på at få løst et svartidsproblem resulterer i en række analyser af de enkelte komponenter hver for sig (ping-tider, diskkø, “run queue length” etc) – uden at have et fokus på den oplevede svartid.
Dette er meget forventeligt, da hver af de ansvarlige for en komponent jo netop kun har indsigt i og overblik over sin egen del.
Desværre vil sådan en tilgang ofte ikke være særlig brugbar til at udpege den (eller de) grundliggende årsag(er) til et svartidsproblem.
Særligt i denne situation kan det være fordelagtigt med et “udefra kommende” blik på problemet.
Min tilgang til løsning af svartidsproblemer er i hovedtræk først at analysere problemet ved anvendelse af allerede opsamlede data eller ved at måle på det genskabte problem.
Dernæst på baggrund af analysen fremkomme med forslag til forbedringer.
Det grundlæggende princip er i korthed: “Følg tiden”
Lidt udfordrende kan man nemlig sige, at problemer med lange svartider skyldes – at der bruges for meget tid.
Det fremstår derfor som rimeligt, at en analyse af lange svartider skal tage udgangspunkt i at identificere og kvantificere, hvor i et system tiden hørende til en svartid bliver brugt.
Med en viden om, hvor en svartid opstår bliver det simpelt at prioritere indsatsen for at forbedre denne.